Anmeldelser

Sagt om bogen:

“En udmærket bog om skyggesider. Forfatteren skriver godt og gør det forståeligt. Jeg er sikker på, at mange vil tage en sådan bog med og læse den. Emnet er nok evigt aktuelt.”
Lektør Mette Fersum, Dansk Bibliotekscenter

“En gang imellem dumper der pludselig en bog ned i hånden på en, og så er det meningen, at den skal læses. Sådan er det med denne bog, der er skrevet af Sociolog og Intuitiv Coach Lone Lund Jørgensen.

Nogen kender måske allerede Debbie Fords bøger om skyggesider, men da der ikke er udkommet mange bøger om skyggesider af danske forfattere, fortjener denne bog fra 2011 en anmeldelse.

C.G. Jung har sagt ”Dit syn bliver først klart, når du ser ind i dit hjerte. Den, der ser udad, drømmer. Den, der ser indad, vågner.” Det er lige det, der er essensen af denne bog.

Bogen indeholder 14 kapitler, der hver har et tema. Man bevæger sig langsomt op fra at erkende sine skyggesider til at leve livet som et spejl. Her vil nogle måske indvende, at de har arbejdet så meget med sig selv, så de kender deres svage punkter. Til det er der at sige ifølge kapitel 2 ”Den magiske skygge”, at en del af vores skyggesider kan være fuldstændig skjulte for os selv og så godt gemt, at vi ikke selv kan se dem. Men vi indeholder dem, og i stedet for at se dem hos os selv, projicerer vi dem mere eller mindre ubevidst over på andre. For nogle kan det være svært at tro, at det, der irritere en hos andre, også er en del af dem selv.

Bogen indeholder eksempler fra det virkelige liv, både forfatterens helt hudløse ærlighed med hensyn til egne skygger til eksempler på klienter, der har været i et behandlingsforløb. Jeg vil vove den påstand, at hvis man som læser ikke kan nikke genkendende til nogle af disse eksempler, vil en intens søgen efter at se på sin egen skyggeside være på sin plads. Det er lidt skræmmende at tænke på, at alle de besværlige mennesker, vi møder på vores vej er et spejl af os selv.

Bogen er i modsætning til Debbie Fords bøger skrevet i et tilgængeligt sprog, så alle kan være med lige fra den professionelle behandler til læseren, der ønsker at skabe balance i sit liv. Der er i de enkelte kapitler forskellige øvelser, der skal laves undervejs. De er med til bringe større forståelse af ens ”ubalancer” og at se skyggen i øjnene, og herved opnå større omsorg for sig selv. På den måde kan du så i balance med dig selv give omsorg til andre. Bogen er velegnet som opslagsværk, og den kan sagtens genlæses, eller man kan tage fat i de temaer, hvor balancen ikke helt er på plads endnu – så du med tiden kommer helt frem i lyset.”

Ellen Knudsen på www.daninfo.dk

“Bogen er nem at læse, det er også en bog, man kan – og bør, tage frem igen og igen og bruge, for det her med at acceptere kan være svært. Det anerkender Lone også, men hendes mangeårige arbejde med skyggearbejdet og de gode resultater tæller for sig selv. Det er noget, der virkelig kan rykke ved vores oplevelse af både os selv og andre. [..] Det er en dejlig bog at læse, varm og nem at forstå. Man mærker Lones engagement i emnet og hendes ønske om at få os til at blive lidt klogere på os selv og dermed hinanden. Jeg synes faktisk at alle kan have glæde af denne bog [..] Jeg kan varmt og med hjertet anbefale bogen.”
Susan Andersen i bladet Balance

“Din skygge er den del af dig, som du forsøger at undertrykke, og det du reagerer på, når du bliver irriteret på andre mennesker. I PSYKOLOGI nr. 6 bragte vi temaet: Skyggesider og bogen her er et godt bud, hvis du vil vide mere, men den kræver noget af dig. Forfatteren sætter hele tiden et spejl op for dig gennem små refleksionsøvelser. Så er du villig til at se dig selv og dine skyggesider i øjnene er der i denne bog rigtig gode værktøjer at hente.”
Omtale i magasinet PSYKOLOGI nr.8 2011

“Jeg faldt over denne meget skønne bog, efter at have kæmpet med mine skyggesider længe. Jeg forstod ikke hvorfor jeg gang på gang skulle støde ind i mennesker der ”behandlede mig dårligt” – hvad var det jeg ikke kunne se… Eller forstå.

Lones bog er en meget letlæselig og kærlig ligefrem bog, som formår at komme hele vejen rundt om emnet – med et uddybende indhold. Jeg kan tydeligt mærke, at hun har arbejdet med skyggesider i mange år, både med sig selv og med andre mennesker som har fået støtte og hjælp af hende.

Ind imellem øvelser og beskrivelser hører vi om Lones personlige oplevelser med hendes egne skyggesider, samt klienters oplevelser, og det gør bogen langt mere vedkommende, personlig og nærværende. Det føles som at sidde foran Lone og høre hende fortælle og forklare, samt at få støtte til at se indad. Undervejs i bogen må du stille dig en del spørgsmål, og dermed komme dybere ind i dig – for som Lone skriver: At leve indefra og ud…

Der er flere afsnit om at skabe balance i sit liv, og hun gennemgår mange meget relevante områder. F.eks. omsorg for sig selv/omsorg for andre. Hvordan vi kan have for meget eller for lidt af det gode, og hvilke skygger det skaber.
Det handler om at få øje på skyggen, meget ofte prøver vi at bekæmpe den, her handler det om at se den, så den forsvinder…
Vores omgivelser er vores spejle og her vi let kan se hvor vores skygger gemmer sig. Både i vores parforhold, i familien og hos vores kollegaer. Hvad er det som tricker os helt vildt ved vores kæreste? Vores kollega? Naboen?

Lone har skabt en meget enkelt og anvendelig Skyggeproces – til at gå ind og finde samt erkende sine skygger, og dermed slippe dem og finde balance på det område i vores liv. Og derefter tager vi fat på næste område, og på den måde kan vi rydde op i vores liv, bid for bid på en enkel og meget dyb måde.

Skygge processen er kort og godt:
Identifikation – erkendelse og accept.
Og derved at finde gaverne.

Bogen slutter af med flere forskellige komplementære kvaliteter i vores liv, som vil være rigtig godt at få i balance. Det føles så godt med ord på her, så det bliver helt klart hvilke områder der er gode at se på. Eksempler på kerne kvaliteter som kan ønskes at skabe balance i, er: alvorlig/humoristisk, ansvarlig/sorgløs, talende/lyttende for at nævne nogle af dem.
Bogen er krydret med smukke visdomsord, både fra Lone selv og citater fra andre, og enkle fine illustrationer forklarer ringen vi kan ryge ind i, når det bliver for lidt eller for meget af noget og hvilke skyggesider dette skaber.

Jeg er fuld af håb om, at denne skønne og vedkommende bog kan hjælpe rigtig mange mennesker, som ønsker at tage ansvar for sit liv og sine relationer og dermed blive i større balance og fri i sig selv. Tusind tak Lone for dit smukke arbejde, både med alle de erfaringer du har gjort, og at du har valgt at formidle dem i denne fine bog.Alle de bedste anbefalinger til Lones bog, som virkelig rykker når vi tør. Tør du?
Anmeldelse af Mariah Nielsen på Selvet.dk

“Fantastisk. Jeg er taknemmelig for at ha´ fundet frem til denne bog. Bør være enhvers Bibel.”
Anmeldelse af Lissi Sejbak på www.detukendets.dk

” Det er en af de bedste af alle de mange bøger, jeg har læst om Skyggeeffekten, den er lige til at gå til ♥ ”                                   
Mona Rasmussen på Facebook

“Er en rigtig god bog/opslagsværk, den får en til tænke og gå i dybden med sine egne skyggesider. Det har vi jo mere eller mindre alle sammen. Det er spørgsmål om at erkende disse sider.                        
Chris Margon Augsburg på Facebook

“Jeg har modtaget den og siger mange tak den er vildt spændende – det jeg har læst indtil nu. Held og lykke med bogsalget ♥”            
Hanne Thorsted på Facebook

“Jeg læser med spænding i hver en fiber denne bog, den rammer plet helt inde i hjerte og sjæl. og der er stof til eftertanke. ”
Inge Hemsø på Facebook

“Tak for bogen, den er fantastisk! Og genkendelig ikke mindst LOL ♥ Jeg glæder mig til at arbejde endnu mere med mig selv ♥ Tak ;0)        
Iben Mbc Lorenzen på Facebook

Use Facebook to Comment on this Post